Hvad laver jeg:

Jeg er tilsynsførende hyrde på Gjellerodde, et naturområde på ca. 100 ha omkranset af vand. Her varierer mængden af får alt efter hvordan fødeunderlaget er. Her i 2010 er der ca. 200 får + deres lam. Lemvig Kommune har bestemt at lade får afgræsse området, og efter 6 år er hybenroserne i stærk tilbagegang, ligesom siv og anden vegetation bliver nedgnavet.

På Rammedige går et stort antal får med lam for at afgræsse her. På Bovbjerg Fyr har vi ca. 40 får og lam gående til stor glæde for turisterne. Endelig går der omkring 50 får på Stausholm ved Harboøre

I Juli og August er der hver tirsdag kl. 14.00 mulighed for at komme med hyrden ud til fårene og høre om dem og se hyrdehundene arbejde.

Vi er også behjælpelige med hundeopvisninger.

Hver sommer deltager vi  i hundeopvisninger på Lystbækgård v/ Ulfborg, der er et oplevelsessted med uld og får.

Vi har 6-7 steder, hvor vi kommer, når der skal arbejdes med fårene, og har da også været ude for at blive kontaktet, fordi nogle får var kommet på afveje. Det er en stor tilfredsstillelse, at hundene er velkomne hos andre. Det betyder jo sikkert, at de  er nogenlunde afrettede.

Hvis du  evt. har brug for hjælp eller gode råd om hunde og får, er du velkommen til at kontakte mig på e-mail.